Mit navn er Birgitte Vestergaard, og jeg er indehaver af Vestergaard Litteratur.
Jeg arbejder som forfatter, freelanceredaktør og korrekturlæser og underviser desuden forfatterhold for 7.-9. klasse ved Kulturskolen i Vejle. Når jeg ikke er optaget af litteraturen, helliger jeg mig gerne musikken og underviser også som klaverlærer.
Jeg er uddannet cand.mag. i musikvidenskab og nordisk litteratur ved Aarhus Universitet, i dansk som andetsprog
ved VIA University College og som organist ved Vestervig Kirkemusikskole.